Vi tilbyder professionel ventilationsisolering
Leder du efter en ekspert i isolering af ventilation? Så lad os klare opgaven for dig. Hos ISO Ekspert ApS tilbyder vi professionel ventilationsisolering, som vi især udfører for erhvervskunder i blandt andet København, Roskilde og Køge samt på resten af Sjælland.
Vi har 25 års erfaring som isolatør, og derfor kan vi tilbyde teknisk isolering i særklasse. Det gælder kondensisolering og alle andre former for VVS-isolering.
Undgå kondens på aftræksrør og ventilationsrør
Formålet med isolering af rør til ventilation er at forhindre kondens, fugt, råd og svamp samt dårligt indeklima og eventuelle følgeskader. Samtidig sikrer isoleringen, at husets aftræksrør og ventilationsrør ikke drypper og ruster.